Design som strategi

 

Der er to forskellige niveauer at udøve design på – et udførelsesniveau og et ledelsesniveau. Udførelsesniveauet domineres af de velkendte praktiske designdiscipliner, såsom produktdesign, grafisk design, emballagedesign osv.

citatationstegnGood design is good business -  Thomas Watson Jr, direktør i IBMcitatationstegn

 

På ledelsesniveauet handler det faktisk om at designe virksomheden, og ikke mindst om at designe nye forretningsmodeller. Disse skal have præcis fokus på kunderne/brugerne for at kunne udvikle nye koncepter, produkter, services og oplevelser, samt positionere virksomhedens brand.

 

Det er det der kaldes strategisk design, og som også handler om at lede virksomheden således at innovations- og designindsatsen fører til udvikling, strategiske fordele og i sidste ende til en øget værditilvækst i virksomheden.

 

Når man beskæftiger sig med strategisk design, så fokuserer man meget på hvad det er virksomheden er god til i dag og hvad den skal være bedre til i morgen. Det er fx det som bogen ’Blue Ocean Strategy’ handler om, bare med fokus på design og sagt med andre ord.

 

Denne tegning viser forholdet mellem kompleksiteten i en virksomheds ydelser på den ene side - den lodrette akse - og kompleksiteten i organisationen på den anden - vandrette akse. Figuren sætter også fokus på hvordan kombinationen af større designinvolvering og større værdiskabelse tilsammen bringer virksomheden op på et højere niveau.